lørdag den 5. juli 2014

Babybøjler

Da jeg selv var barn, havde jeg en helt unik bøjle i mit skab, orange med tegninger på. Jeg har gemt den i alle disse år, og da jeg selv skulle være mor her i 2011 kom den frem igen.


Jeg synes det kunne være dejligt, at alle bøjlerne i min drengs skab var unikke og håndmalede/designede.
Unikke babybøjler
Mange så dem, og synes de var så fine og ville også gerne have sådanne nogle, enten til deres eget barn eller give væk i gave.
Her kan du se nogle af dem jeg har lavet. De er alle forskellige og noget på begge sider.
Bøjle til dreng


Jeg forsøger at lave bøjlerne så det passer til barnet. Men ofte, hvis det er i dåbsgave kan det være svært at finde på andet end dreng/pige ting. Men så tager jeg udgangspunkt i familien, det kan være at mor er fra Irland, så kommer der en kløver på den ene side, det kan være far er håndværker så kommer der en sav og hammer på.


Søde babybøjler

Men der kan også være stor forskel på dreng/pige ting. En pige kan være en meget feminin pige med svag rosa sløjfer, blonder og små lyserøde kjoler og den anden pige er måske mere til stærk pink og orange. Så skal det også ses på bøjlerne.